|
Det karakteristiske ved denne ost er først og fremmest den skarpe duft og den meget bløde ostemasse. Overfladen er flot orange, og ostemassen er flot lysegul. Smagen af komælk er meget markant, mens konsistensen er nærmest klæbrig. En fuldmoden Münster dufter meget af "kostald" og har glat fugtig fugtig overflade.

Münster osten, som kommer fra Alsace, er afgjort en af de helt store oste- klassikere blandt de franske oste. Indtil 1978 skelnede man mellem Münster fra Alsace og Geromé fra Lorraine, men i dag har de fælles AOC betegnelse, og osten kendes bedst under navnet Münster. Münster fremstilles af mælken fra køer fra Vogeser-racen, som leverer en mælk af meget høj kvalitet.
Osten hører til gruppen af vaskede rødkitoste - Groûte Lavée - og har som Brie og Camembert en blød konsistens. Under modningsprocessen, (ca. 3 uger) som foregår i kolde kældre, vaskes ostens overflade jævnlig med lunkent saltvand, hvilket medvirker til at fremme ostens karakteristiske kraftige duft og smag.

Type: Skimmeloste Mælk: Komælk Land: Frankrig Fedt i tørstof: 50+ Ingredienser: Upasteuriseret komælk, mælkesyrekultur, osteløbe, salt Næringsindhold pr. 100 g: Energi: 1340 kJ/320 kcal Protein: 24 g Kulhydrat: 0 g Fedt: 25,5 g |