Beaufort Det er én af de fineste gourmetoste fra bjergene, med en lang tradition bag sig. Beaufort bærer AOC-betegnelse, og producenterne skal overholde strenge regler i produktionen og lagringen af osten.
Der skal 12 liter mælk til at fremstille 1kg Beaufort og en hel ost vejer omkring 45 kg. Mælkens kvalitet for det endelige produkt er altafgørende, og man anvender stadig, som oprindeligt mælk fra køer af racen Tarines eller Tarentaises. Beaufort gnides under den minimum 5 måneders lagring, jævnligt med saltvand
Oprindelse: Savoie i De franske Alper
Beskrivelsen af osten
Beaufort er rund i sin oprindelige form, konsistensen er fast og hård. Ostemassen har en indbydende lys gul farve, som bliver mere mørk gennem modningen. Smagen er fin og delikat med en god, lang eftersmag. Skorpen er gul/orange og hård.
Beaufort er perfekt til et godt glas vin eller på det spændende franske ostebord |