|
Følgende tekst giver dig bedre indsigt hvordan du opnår et godt resultat med oste.
Oste er et glimrende indslag i enhver sammenhæng - i menuen - alene og i øvrigt til hvad som helst. Mange kender kun lidt eller slet ikke til denne vidunderlige verden. Kom i gang - og gerne godt i gang - velbekomme.
Indkøb:Når du serverer ost til dessert, skal du beregne 100-150 g. pr. person. Beregn lidt mere, når du serverer ost og rødvin, ca. 250 g. pr. person. Køb årstidens grønsager og frugt: Eksempelvis: Dadler, figner, vindruer, pærer, mandariner,blegselleri, agurk osv. Marineret tilbehør: Her kommer vi nok ikke udenom vores hjemmelavede specialiteter: Eks. Cognacfigner, tranebær, abrikoser og mandler. Friske oliven: Vælg mellem de bedste sorter fra bl.a. Frankrig, Italien og Grækenland. Et lækkert brød og kiks er godt tilbehør til ost.Anretning:Tag ostene ud af køleskabet 1 time før servering. De faste oste skal først udlige umiddelbart før servering. Ostene kan anrettes på et flot rustikt træ-eller glasfad. Læg et par osteknive ved - gerne seperate knive til blåskimmel-og gedeoste, da smagen fra disse oste er gennemtrængende. Frugt og grønt anrettes også på et fad eller i kurv. Ikke oven på ostene, da smagen vil trænge igennem.
Udskæring: Runde- firkantede og pyramideformede oste udskæres som lagkage. Trekantede oste udskæres fra den tynde spids af osten, så trekantfaconen bevares. Faste oste kan skæres i skiver, terninger eller i stave efter behag. Husk at starte med de milde oste og afslut med ostene, der harmere karakter, ellers vil de stærke oste forhindre dig i at smage de milde oste.
|